Da jeg boede hjemme hos mine forældre i Gl. Brovst og var ansat i Kvickly, tog jeg rutebilen om morgenen og ofte toget om aftenen. Vi var en lille gruppe, der ofte fandt sammen i en af vognene, og her udvekslede vi dagens begivenheder fra nær og fjern. Da det så kom frem, at banen skulle nedlægges, og jeg havde en vis interesse for tog, så var det ikke unaturligt, at jeg lavede en lille film om strækningen Aalborg-Fjerritslev. En opgave, der viste sig at vare længere end beregnet, så det tog det meste af halvandet år at lave den 30 minutters film, for jeg var alene om det, og jeg skulle også have råd til at købe de dyre Single 8 Fuji film. Tre en halv minut kostede ca 40 kroner, og man bruger som regel 3-4 gange mere film, end der kommet med i det færdige resultat. Samtidig med, jeg optog jernbanefilmen, tog jeg også optagelser til en film om Brovst og omegn med ca 30 lokationer.
Kom i lære i en fotoforretning
Efter jeg var kommet i lære hos FotoGerlach i Aalborg, meldte jeg mig til et kursus i filmproduktion hos Tv producer Bornefelt i Hasseris, der arbejdede for TV-avisen, og kurset foregik hver mandag aften fra kl 19-22.
Efter en teoretisk indlæring skulle vi i gang, men den aften, vi skulle starte, havde vi ingen lærer. Bornefeldt hang i en helikopter ude over Nordsøen for at producere et indslag til TV-Avisen om skibskatastrofen ved Skagerrak. Da jeg samtidig underviste i foto og smalfilm på en anden skole i Aalborg og var den eneste, der arbejdede inden for branchen, var det naturligt, at jeg tog førertrøjen på den aften. Alle optagelser skulle foregå i studie, så vi flækkede en ide sammen. Den fik titlen ”Lørdag Morgen” og omhandlede en ung pige. Rollen blev spillet af Hanne Vig fra Gøl, ansat på Aalborg sygehus. Hun var også en af datidens kendte sangerinder, i hver fald i Nordjylland, senere fik hun en bedemandsforretning på Vesterbro i Aalborg. Jeg må have fundet hende på Ambassadeur i Aalborg. Vi kom til at kende hinanden ret så godt, for hver mandag aften hele efteråret igennem vaskede jeg hendes hår, inden optagelserne gik i gang.
Jeg boede dengang mere eller mindre sammen med min daværende kæreste Jytte i hendes lejlighed på Boulevarden i Aalborg. En aften, jeg kom hjem, sad Hanne Vig der, og vi gjorde begge store øjne. Jytte var meget interesseret i at vide, hvordan vi kendte hinden. Hanne var kvik i replikken og svarede: ”Steen vasker mit hår hver mandag aften”. Og så måtte jeg jo fortælle, at det var Hanne, der var ”filmstjerne” på vores kursus. Jytte havde været indlagt på Aalborg sygehus, og der havde de to lært hinanden at kende.
På mit eget kursus
På mit smalfilmhold skulle der jo også produceres noget, og det blev til to film det første år. En reklamefilm for Holyday Magic, som jeg havde et par piger til at sælge for mig, og en film om, hvordan man producerer dagens avis hos Aalborg Stiftstidende.
Filmen om avisen var en reportagefilm, hvor man fulgte et forløb, den anden film skulle iscenesættes.
En af optagelserne skulle gå ud på, at der sad en pige i et stort skumbad. Da vi en aften stod og manglede begge dele, tilbød en af kursets kvindelige deltagere, at vi kunne tage hjem til hendes forældre, der ikke var hjemme og snuppe scenen der. Modellen havde sidste på dagen meldt afbud, så der var ikke andet at gøre, end at jeg måtte ned på mit stamdiskotek Gaslight og finde en model. Det var hurtigt klaret at finde en sådan, og personalet på diskoteket sagde god for mig over for pigen. Så gik det med fuld knald ud til lejligheden, optagelsen skulle jo helst være hjemme inden lejlighedens beboere kom hjem, da de ikke vidste, hvad der skulle foregå. Modellen op i badekaret og fuldt blus på, for det skulle der være, da filmmaterialet ikke var så lysfølsomt som videobånd. Vi var bagefter vores program, og ingen tænkte på, at sikringerne i elskabet måske ikke kunne klare situationen, og det kunne de heller ikke. Der blev sat en sikring i, den røg også, og forretningerne var lukkede, men huset datter ville køre over til sin bror efter en sikring.
Hjem kom ejerne af boligen, og gad vide hvad de tænkte, da de så, at badeværelset var kraftigt oplyst. Overraskelsen må også have været stor, da de åbnede døren ind til badeværelset. Her sad en af kursisterne, hr. Nielsen, en ikke ukendt direktør for en tømmerhandel i byen, med et stearinlys i hånden, og i badekaret sad en ung blondine tildækket af et bjerg af skum. Situationen gav efterfølgende stor morskab på holdet lang tid efter.
Vi nærmede os afslutningen på kurset, og de to film skulle efterfølgende have premiere. Da jeg i mellemtiden var flyttet til Skagen, blev det på Skagens Bibliotek med efterfølgende middag på restaurant Grenen.